Arbejde i Danmark

Danmark er et fantastisk sted at bo

I globale undersøgelser af livskvalitet og lykke ligger Danmark ofte i toppen. Hvorfor synes så mange mennesker, at det er et dejligt sted at bo?

Den danske velfærdsstat

Det mest væsentlige træk ved det danske samfund er den ekstremt høje grad af tillid. Ikke alene stoler folk på hinanden. De stoler også på myndighederne, regeringen, sygehusene og politiet. Og tillid er også en væsentlig del af det at drive forretning.

Denne sociale tillid er også en stor del af motivationen for, at danskerne betaler nogle af verdens højeste skatter. De ved, at deres penge er med til at finansiere en veldrevet velfærdsstat. De forstår, at når man bidrager til fællesskabet, vil fællesskabet hjælpe med at tage sig af en, når der er behov for det.

Det danske sundhedssystem er skattefinansieret og gratis for patienten. Danske skoler og universiteter er også skattefinansierede og gratis for de studerende.

Tillid og fællesskab er værdier, der ligger dybt embedded i den danske kultur og det danske samfund.

Den danske arbejdskultur

Et par tips til at forstå den danske arbejdskultur og få en god start på dit danske arbejdsliv

Fladt hieraki

Hvis du er vant til et strengt og synligt hierarki på arbejdspladsen, vil du have svært ved at finde det på danske kontorer. Der er normalt et fladt hierarki, hvor din chef sidder sammen med dig og dine kolleger ved et skrivebord som dit eget. Alle ved, hvem der har ansvaret, det er bare ikke “vist” ved et separat chefkontor. Det kan tage lidt tid at vænne sig til dette implicitte hierarki og til beslutningslinier, der ikke altid er indlysende. Det nemmeste er at spørge, hvem din nærmeste leder er, og hvordan hierarkiet i virksomheden generelt er indrettet.

Lær dit team at kende

I Danmark arbejder man ofte i teams, og det forventes, at alle bidrager med idéer og meninger. Hvis du føler, at du kan bidrage med forslag, der kan forbedre kvaliteten af dit teams arbejde, så gør det endelig. Du udvikler ofte dine opgaver sammen med dine kolleger, og alles mening er værdsat. Det forventes dog, at du leverer dine egne individuelle opgaver, og du har ansvaret for at afslutte opgaverne til tiden.

Fleksible arbejdstider

En standardarbejdsuge består af 37 timers arbejde fra mandag til fredag.

I Danmark sætter alle pris på punktlighed. Det forventes, at du overholder dine deadlines og møder op til tiden til møder. Det er dog mindre vigtigt, hvornår eller hvor du udfører dit arbejde, og du har ret til stor uafhængighed i planlægningen af dine opgaver.

På nogle arbejdspladser, men ikke alle, betyder denne uafhængighed, at du selv kan bestemme over din arbejdstid. Det er din arbejdsgivers opfattelse, at det vil gavne dit arbejde og dermed virksomheden at give dig denne uafhængighed og samtidig forbedre din balance mellem arbejdsliv og privatliv.

At være proaktiv

Når man arbejder i et team, deler teammedlemmerne ofte ansvaret for at få arbejdet gjort. Det gælder også, selv om en anden tager ledelsen af en opgave. Resten af holdet forventes stadig at hjælpe de andre med at løse opgaven.

Du er ansvarlig for både din egen og teamets præstation. Og når du har sagt ja til en opgave, bør du altid holde din leder opdateret, hvis du af den ene eller anden grund får problemer med at løse opgaven til tiden. Det er meget bedre at vise initiativ og indrømme, at du har problemer, i stedet for at forsøge at overlade det til andre at tage sig af det.

Det er altid værdsat at vise initiativ, uanset om det er i forbindelse med en specifik opgave, du har ansvaret for, eller bare en lille, dagligdags ting på kontoret. Hvis printeren f.eks. er løbet tør for blæk, skal du ikke vente på, at andre tager sig af det. Udskift blot selv patronen.

Uformelle forhold

Generelt er danske kontorer ret uformelle. Ofte er der ingen dresscode, og der hersker en venlig og afslappet atmosfære. Efter den første introduktion er det standard, at alle bruger dit fornavn, og at du bruger deres fornavne. Det gælder også for de ansvarlige personer.

Du skal være opmærksom på, at din stillingsbetegnelse og din plads i arbejdspladsens hierarki ikke er så vigtig. Generelt er folk ret ydmyge med hensyn til deres status eller f.eks. deres akademiske baggrund.

SKAT

De danske lønninger er høje, og det samme er skatterne. Skatterne finansierer et af verdens bredeste og mest udbyggede velfærdssystemer.

Hvad betyder det, at Danmark er en velfærdsstat? Kort sagt betyder det, at uanset indkomstniveau er en række vigtige ydelser som f.eks. lægehjælp, hospitalsbehandling, skolegang og ældrepleje universelle. For at finansiere disse ydelser betaler danskerne skat.

Indkomstskat

Hvis du arbejder i Danmark, skal du betale indkomstskat. Denne regel gælder, hvis du har din egen virksomhed, eller hvis du er arbejdsløs og modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse eller fra staten. Du betaler også indkomstskat, hvis du arbejder i udlandet eller har indkomst fra udlandet, mens du bor i Danmark.
Grunden til dette er, at vi alle på den ene eller anden måde bruger det offentlige system. Så vi skal alle betale til det.
Det danske skattesystem er progressivt: Jo højere din indkomst er, jo højere procentdel betaler du i indkomstskat.

Hvis du ønsker mere detaljerede oplysninger om vores skattesystem, kan du besøge de danske skattemyndigheders hjemmeside httpss://skat.dk/

Her kan du finde hjælp til at tilmelde dig et dansk skattekort og et personligt skattenummer samt regler og bestemmelser for selvstændige erhvervsdrivende. Du kan også finde en oversigt over, hvad skatterne præcist bruges til.

Sammenligning af lande – Hofstedes kulturkompas

Hvis du er interesseret i at sammenligne Danmark med andre lande, anbefaler vi The Culture Compass, som er udviklet af det finske konsulentfirma Hofstede Insights. Den er baseret på akademisk forskning og vurderer lande og regioner i 6 forskellige dimensioner:

• Magtdistance
• Individualisme
• Maskulinitet
• Usikkerheds-undgåelse
• Langsigtet orientering
• Hedonisme

Magtdistance

Magtdistance defineres som “den grad, i hvilken de mindre magtfulde medlemmer af institutioner og organisationer i et land forventer og accepterer, at magten er ulige fordelt”.

Med 18 point ligger Danmark i den meget lave ende af denne dimension i forhold til andre lande. Dette stemmer overens med det, som mange udlændinge i Danmark giver udtryk for: De oplever, at danskere ikke leder, men coacher. Når man arbejder i Danmark, kræves der en høj grad af medarbejderautonomi, og Danmark ligger højest blandt de 27 EU-lande, når det gælder medarbejderautonomi. Danskerne tror på selvstændighed, lige rettigheder og tilgængelige overordnede. Ledelsen er der for at lette og styrke. Ansvar og magt er decentraliseret, og lederne handler derefter: De regner med deres teammedlemmers erfaring. Du fortjener dine holdkammeraters respekt ved at dele din praktiske ekspertise. Atmosfæren på arbejdspladserne er uformel, og man tiltaler sine kolleger og overordnede ved fornavn. Medarbejderne forventer at blive konsulteret.

Maskulinitet

Denne dimension handler om, hvad der motiverer mennesker. Er det at ville være den bedste (maskulin) eller at kunne lide det, man laver (feminin)?

En høj score (maskulin) indikerer, at samfundet er drevet af konkurrence, præstation og succes.

En lav score (Feminin) betyder, at de dominerende værdier i samfundet er omsorg for andre og livskvalitet. Livskvalitet er et tegn på succes, og det er ikke beundringsværdigt at skille sig ud fra mængden.

På denne dimension scorer Danmark 16 og anses derfor for at være et feminint samfund. Feminine lande er kendetegnet ved at prioritere balance mellem liv og arbejde og inklusion af alle. Som leder er du støttende over for dit team, og du træffer beslutninger ved at inddrage dine medarbejdere. Ledere stræber efter konsensus, og værdier som lighed, solidaritet og kvalitet er nøglefaktorer i folks arbejdsliv. Konflikter håndteres ved at søge at finde et kompromis, også selv om det kræver lange diskussioner at nå frem til dette kompromis. Når det drejer sig om incitamenter på arbejdspladsen, har fritid og fleksible arbejdstider højeste prioritet.